Lager- og shippingmedarbejder - vikariat
Trives du med lagerarbejde, struktur og faste processer – og kan du lide, når tingene bare spiller? Måske du også er typen, der får ro i maven af forsendelser, der går korrekt afsted?
Så er det måske dig, vi søger som vikar til lager- og shippingopgaver til vores produktionsenhed i Ejby.
Vi søger en ny kollega til vores lager- og shippingfunktion i et vikariat på 12–16 måneder, afhængigt af din opstart. Du bliver en del af et team på tre personer, som hjælper hinanden og har det sjovt sammen.
Rollen er bred, og du får meget selvstændighed i hverdagen.
Jobbet kræver, at du kan tage ansvar, holde overblik og ikke er bange for at tage fat. Arbejdet er fysisk, og dagene kan variere.
Din dag kan bestå af opgaver som fx
Lager
- Modtagelse, kontrol og registrering af varer
- Booking af leverancer fra eksternt lager.
- Bestilling af varer iht. min./maks.-beholdning
- Optælling af kritiske varer og deltagelse i status
- Vakumpakning til sterilisering og booking af transport
- Pluk af varer til dyrestalde og laboratorium
Shipping
- Indsamling og sortering af forsendelseskasser
- Kontrol af forsendelser ift. bookinger og ruter
- Udarbejdelse af transportdokumenter iht. modtagerland
- Pakning og booking af prøver til eksterne laboratorier
- Kontakt med fragtmænd, kurérer og speditører
Du får et tæt samarbejde med kolleger på tværs af vores organisation i Danmark og Tyskland.
Vi forestiller os, at du
- Er struktureret, serviceminded og initiativrig
- Arbejder selvstændigt og tager naturligt ansvar
- Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang
- Kan læse og arbejde efter procesbeskrivelser på dansk eller engelsk
- Forstår vigtigheden af orden og hygiejne i en bioscience-virksomhed
- Taler og skriver dansk og engelsk
- Har erfaring med Office – især Excel og Outlook
- Har truckcertifikat B (eller lyst til at tage det)
Vi lærer dig det, du skal vide om Taconic – men erfaring fra lignende lager- eller shippingopgaver er en klar fordel.
Et job med mening
Vi tilbyder dig en stilling på fuld tid i en virksomhed, som står for den praktiske udførelse af avls- og udviklingsopgaver for både danske og udenlandske medicinalvirksomheder (mus & rotter). Vores arbejde er essentielt for udviklingen af lægemidler, som du kan drage fordel af i dag og i fremtiden. Alt arbejde udføres med fokus på dyrevelfærd og personlig sikkerhed.
Vi tilbyder:- En uformel kultur med frihed under ansvar
- Et selvstændigt job med indflydelse på egne opgaver
- Løn med grundløn, pension og sundhedsforsikring
- Arbejdstid: mandag–torsdag kl. 07.00–15.00, fredag fleksibel.
- En flad organisation med plads til forskellighed
- Et godt arbejdsmiljø med humor, nærvær og højt til loftet
- Ca. 80 engagerede kolleger i Danmark
- Sociale arrangementer og fællesskab året rundt
Bemærk: Af hensyn til vores arbejde må du privat ikke holde gnavere eller dyr, der ernærer sig af gnavere.
Spørgsmål?
Kontakt Senior HR Partner Christina Jensen på [email protected]
Vi indkalder løbende til samtaler – send din ansøgning og CV hurtigst muligt.